Sundhed, Trivsel og Relationer i Taastrupgaard (STRIT)
I disse år sker der store forandringer med nedrivninger af boligblokke og genopbygning af nye typer boliger i det sociale boligområde Taastrupgaard, Høje Taastrup kommune. Forskningsprojektet Sundhed, Trivsel og Relationer i Taastrupgaard (STRIT) undersøger, hvad dette betyder for beboerne.
Formålet med STRIT er at belyse, hvordan beboere på 45 år og derover oplever at ombygningen påvirker deres sundhed, trivsel og sociale relationer. Projektet startede i 2018, og vi indsamler løbende viden om beboernes hverdagsliv både før, under og efter ombygningen ved brug af forskellige forskningsmetoder. Projektet anvender blandt andet grafisk materiale og metoder i form af tegninger med det formål at fremme formidling på tværs af sprog. Igennem hele projektperioden har der derfor været et tæt samarbejde med en grafisk facilitator fra Tanke-streg.dk.
Projektet er primært finansieret af Nordea-fonden, og har yderligere modtaget bevillinger fra Ensomme Gamles Værn (EGV-fonden), Helsefonden samt Velliv.
Projektet har to overordnede fokusområder, som skal belyse beboernes sundhed, trivsel og sociale relationer fra forskellige vinkler. De to fokusområder er henholdsvis et interventionsstudie og et observationsstudie.
Interventionsstudie
STRIT-projektets interventionsstudie er opdelt i tre områder, som alle deler viden på tværs.
Intervention I, efterår 2018 - vinter 2019
Ambitionen bag intervention I var at skabe nye relationer på tværs af etnicitet blandt den midaldrende og ældre beboergruppe i Taastrupgaard. Projektets forskere gennemførte en række kvalitative interviews med beboere i målgruppen for at skabe viden om hverdagslivet i Taastrupgaard, og om hvilke udfordringer og muligheder der er for socialt samvær og relationer.
På baggrund af den indsamlede viden arrangerede projektets forskere en workshop med henblik på at udvikle initiativer i samarbejde med målgruppen. En stor gruppe beboere deltog, og ved hjælp af samskabelsesmetoder, såsom fælles idégenerering og identificering af daglige udfordringer i forhold til at skabe relationer, kunne vi via grafisk facilitering skabe et tegnet referat af workshoppen som beboerne kunne tilføje til. Det gjorde det muligt at stemme om de aktivitetsforslag som kom frem til workshoppen. Det blev aftalt, at projektet skulle arrangere fire busture med kulturelt indhold. Argumenterne for busturene var 1) at mødes på neutral grund omkring en fælles oplevelse og 2) at målgruppens beboere kun sjældent kommer ud af boligområdet, og i forlængelse her at 3) fælles ture kunne fungere som grobund for nye relationer på tværs af etnicitet.
Turene gik til henholdsvis Zoologisk have i København, Egeskov slot på Fyn, Elgsafari i Sydsverige og julemarked i Lübeck, Tyskland. Turene blev løbende evalueret af en fast beboergruppe, og resultaterne peger på, at beboerne fik en større forståelse for hinandens ligheder og forskelligheder. De hilser i højere grad på hinanden, når de mødes i området og har efterfølgende fortalt projektets forskere at de opleveler en øget social trivsel i hverdagen.
Intervention II, Forår 2020 - forår 2021
Intervention II bygger videre på Intervention I, men hvor Intervention I var rettet mod destinationer udenfor boligområdet Taastrupgaard, så foregår intervention II inde på boligområdets areal.
I den første intervention blev det tydeligt, at flere af beboerne ikke er tilfredse med de fysiske ombygninger i Taastrupgaard. De føler sig ikke hørt i den kommunale beslutningsproces, og synes at de fysiske ombygninger går langt ud over, hvad de oprindeligt frivilligt var gået med til i samarbejde med Høje-Taastrup kommune. Samtidigt udtrykte flere beboere, at det er svært at deltage i den offentlige debat om ghettolovgivning og nedrivning af almene boliger på grund af manglende sprogkundskaber.
På denne baggrund blev formålet med intervention II at give beboerne en stemme i debatten og hjælpe dem med at visualisere, hvordan deres drømmeversion af Taastrupgaard ser ud.
Intervention II består af 4 tegneworkshops, hvor beboerne 1) bliver undervist i at formidle deres historie og holdninger grafisk, 2) hvor de efterfølgende selv skal tegne deres historie om, hvordan de kom til boligområdet og 3) i fællesskab skal tegne, hvordan de ønsker boligområdet skal se ud i fremtiden. Til slut afholdes en fernisering, hvor beboernes tegninger bliver udstillet. Intervention II evalueres i samarbejde med beboerne.
Intervention II skulle efter planen have fundet sted i foråret 2020, men grundet COVID-19 og nedlukning af hele landet er interventionen udskudt til efteråret 2020.
COVID-19, sommer-efterår 2020
Projektets formål er at bidrage til viden om, hvordan man bedst når ud til sårbare grupper i befolkningen i forhold til forebyggelse af smitte under lignende situationer i fremtiden.
I projektet produceres en grafisk dokumentation af hverdagslivet i en national sundhedskrise fortalt af mennesker med minoritetsetnisk baggrund, som generelt er underrepræsenterede i den offentlige debat. Projektets forskere har sammen med den tilknyttede grafiske facilitator foretaget kvalitative interviews med repræsentanter fra målgruppen om deres bekymringer, tvivl, overvejelser og frygt i forbindelse med COVID-19 - fx hvordan man kan holde ramadan midt i coronakrisen. På baggrund af disse interviews udvikles grafisk formidlingsmateriale omkring hverdagslivet under corona for danskere med minoritetsbaggrund, heriblandt plakater og explainers (korte videoer). Formidlingsmaterialet vil blive delt med boligsociale helhedsplaner og andre relevante aktører landet over.
Observationsstudie
STRIT-projektets observationsstudie er opdelt i to områder, som begge deler viden på tværs.
Spørgeskemaundersøgelse
Der udføres en spørgeskemaundersøgelse i tre runder; før, under og efter nedrivninger for at undersøge, hvordan nedrivningerne påvirker beboernes sundhed, trivsel og sociale relationer. De to første spørgeskemaundersøgelser fandt sted i henholdsvis efteråret 2018 og 2019, og den sidste forventes gennemført, når genopbygningen er færdiggjort. Spørgeskemaet er oversat fra dansk til de syv mest talte sprog i boligområdet (tyrkisk, arabisk, urdu, pashto, vietnamesisk, polsk og engelsk). Spørgeskemaet er anonymt, og omhandler beboernes sundhed, trivsel, sociale relationer samt oplevelse af at bo i Taastrupgaard.
Registerundersøgelse
Ved brug af nationale registre undersøges forskellige parametre for beboernes sundhed og trivsel over tid. Derudover sammenlignes disse parametre med et lignende boligområde for at se på, hvilken betydning nedrivningerne har for beboerne i Taastrupgaard på et overordnet niveau.
Publikationer
- Lund et al.: Health, well-being and social relations in a changing neighbourhood: protocol for a prospective, multimethods study of the consequences of large structural changes in an ethnic diverse social housing area in Denmark, 2019
- Srivarathan et al.: Social Relations, Community Engagement and Potentials: A Qualitative Study Exploring Resident Engagement in a Community-Based Health Promotion Intervention in a Deprived Social Housing Area, 2020
- Srivarathan et al.: Targeting preventive home visits to older adults in disadvantaged communities: Perspectives of professionals, 2020
- Nygaard et al.: Challenges and lessons learnt from conducting a health survey in an ethnically diverse population, 2021
Kandidatspecialer
- Kristian Halby: Structural interventions in disadvantaged neighbourhoods, and the consequences on health status. A literature study, 2019
- Kathrine Vingum: En kvalitativ undersøgelse af samskabelse i et mangfoldigt boligområde, 2019
- Masih Sharifi: Barrierer for underrepræsentation af etniske minoritetsgrupper i europæiske sundhedsundersøgelser og anvendelse af sundhedsydelser: et scoping litteraturstudie, 2020
- Monica Frølund Kvorning: Social relations and self-rated health in an ethnically diverse social housing area: A Danish survey study on the consequences of large structural changes, 2020
Populærvidenskabelig formidling
Under COVID-19 undersøgte og dokumenterede interventionsdelen nedlukningen af Danmark i foråret 2020, som den blev oplevet af ældre beboere i Taastrupgård med dansk-pakistansk og dansk-tyrkisk baggrund.
Som resultat har vi sammen med grafisk faciliator og illustrator, Mette Jeppesen, produceret bogen Jeg tæller stjerner mens jeg venter – coronafortællinger fra et almennyttigt boligområde. Bogen kan downloades her
Derudover har vi samlet nogle af de råd interviewdeltagerne havde ift. hensigtsmæssig adfærd under corona og formidlet dem via plakater, der er målrettet etniske minoriteter. Plakaterne har til hensigt at hjælpe med at stoppe smittespredningen af COVID-19. Det er muligt at download dem her
Det kan være svært at formidle hvad man skal gøre, hvis man er smittet med COVID-19 eller en nærkontakt er smittet. Derfor har vi udviklet nogle visuelle guides omkring 1. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver smittet? 2. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er nærkontakt? 3. Hvornår er man nærkontakt? De visuelle guides kan downloades her
Forskere ansat på projektet
Navn | Titel | Telefon | |
---|---|---|---|
Kalvåg, Cecilie Kivikoski | Studerende | +4535332751 | |
Lund, Rikke | Professor, sektionsleder | +4535327992 | |
Malling, Gritt Marie Hviid | Ph.d.-stipendiat | +4535327715 | |
Molbo, Drude | Data administrator | +4535326736 |
Forskere tilknyttet projektet
Navn | Afdeling | Institut |
---|---|---|
Ulla Christensen | Afdeling for Social Medicin | Institut for Folkesundhedsvidenskab |
Maria Kristiansen | Afdeling for Sundhedstjenesteforskning |
Institut for Folkesundhedsvidenskab |
Sarah Fredsted Villadsen | Afdeling for Social Medicin |
Institut for Folkesundhedsvidenskab |
Henrik Brønnum-Hansen | Afdeling for Social Medicin |
Institut for Folkesundhedsvidenskab |